Torben Svendsen

12. september 2021

Mit navn er Torben Svendsen. Jeg bor i Veddelev med min hustru. Vi har 2 voksne børn, som er godt igang med karrierer og familie. Jeg har altid boet i Roskilde, er uddannet i byen, herunder en kandidatgrad fra Roskilde Universitet. 

Ca. 30 år er det blevet til som adm.dir. og ejer af en mellemstor privat virksomhed. Virksomheden solgtes for en del år siden og jeg har siden været beskæftiget som medlem af en række virksomhedsbestyrelser. Det er også blevet til nogle tillidshverv bl.a. med velgørende formål.


Jeg stiller som liberal op for Venstre i Roskilde. Jeg kender min by og Veddelev meget godt og ganske mange gode borgere. Jeg involverer mig gerne i lokale projekter og opgaver, hvor jeg kan yde et bidrag.

Mine mærkesager er bl.a. udvikling af de grønne kiler i og omkring Roskilde. Roskilde skal også være en grøn by på denne måde. Og med hensyn til den grønne omstilling går jeg ind for , at omstillingen såvel nationalt som lokalt sker på en økonomisk forsvarlig og langsigtet måde. I mit arbejdsliv har jeg altid arbejdet med decentrale beslutninger og uddelegering af ansvar. Det er også vigtigt for Roskilde Kommune og udvikling af kvalitet i tilbuddene til borgerne, uden at skatterne blot skal øges pr. automatik.