Spidskandidat Bent Jørgensen

1. november 2017

Jeg har lang erfaring i politik. Valgt første gang til Roskilde byråd i 2001. i denne periode er jeg gruppe-formand for Venstre og formand for kommunens beskæftigelse- og socialudvalg. Jeg har tidligere også været medlem af regionsrådet, men nu koncentrerer jeg mine politiske kræfter lokalt i Roskilde.

Privat bor jeg i Svogerslev med min kæreste og vores to børn. Er 47 år og arbejder til dagligt som organisa-tionskonsulent hos LOF’s lands-organsiation. Hvis du vil læse mere om mig, så kan du klikke her og læse en artikel i Paperboy.

Mit fokus er på en effektivt drevet kommune.

Den helt store udfordring bliver at få balance i økonomien, så underskuddet forsvinder og der skabes plads til et større anlægsbudget. Det kan kun ske ved at vi får en mere effektiv og fornuftig drevet kommune. En kommune med Roskildes geografiske beliggenhed og med  et solidt skattegrundlag skal  vi være i stand til prioritere, så den nære velfærd er i højsædet.

Valgfrihed

Du skal have mere valgfrihed mellem kommunale og private løsninger, uanset om det er daginstitution, skole, hjemmehjælp eller ældrebolig. 

Kernevelfærd

Vi vil prioritere kernevelfærden. Pengene skal gå til daginstitutioner, dagpleje, skoler og ældreomsorg og gerne med inddragelse af private leverandører. 

Roskilde Sygehus i centrum

Roskilde Sygehus skal have flest mulige funktioner, behandlinger og specialer herunder døgnbemandet skadestue.

Grøn klimafond

Vi skal skabe vækst og arbejdspladser gennem en klimafond, som kan støtte klimainitiativer fra borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 

Internet og mobildækning

Alle dele af kommunen skal være dækket af hurtigt internet/mobildækning. Vi vil udbygge den digitale infrastruktur. 

Et aktivt fritids- og idrætsliv

Der er brug for nye, lokalt placerede idrætsfaciliteter rundt om i kommunen, herunder ny svømmehal i Viby. Det lokale foreningsliv skal inddrages i beslutningerne.