Ellen Johnsrud

5. oktober 2017

Kandidat til Roskilde byråd for Venstre ved valget i 2017.

Ellen Johnsrud, Frederiksborgvej, 4000 Roskilde. 

Jeg opstiller til kommunalvalget 2017 for partiet Venstre, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Jeg er ejendomsmægler & valuar – efter at have startet min egen mæglerbutik fra bunden, blev jeg opfordret til at indlede samarbejde med Unibank og drive min forretning under navnet danbolig. Har nu solgt min forretning, men er så heldig at kunne fortsætte med at være tilknyttet mit gamle firma.

Jeg vil som byrådspolitiker arbejde for at borgernes penge bliver forvaltet på bedst mulig og ansvarlig måde - der skal være midler til at tilgodese unge og ældre, ligesom klima og et godt miljø  skal være i højsæde. Boligområdet har min særlige fokus.

Jeg vil derfor særligt arbejde for, at der i kommunen  findes et passende jordstykke, hvor der kan opføres et oldekolle byggeri med fælles faciliteter som køkken, motions- og samlingsrum, hvor +60 generationen kan købe en mindre bolig. Der er et STORT behov for disse boliger til den generation, som ikke længere har behov for den store villa og som ikke vil slippe en god terrasse i en lille have. En hjertesag for mig i byrådet.